onsdag den 21. januar 2015

Som små fulde mennesker

Det pudsige barns favoritlurestilling: med hovedet begravet i min armhule og hånden proppet ind til maden. Hun ligger i hvert fald lunt.

mandag den 19. januar 2015

Nyanskaffelser

Jeg købte den billigste strækvikle internettet kunne opdrive lige efter jul. Udsigten til at være alene hjemme hele dagen med klisterbaby uden mulighed for at bruge begge hænder samtidig i minimum 8 timer ad gangen var ikke særlig opmuntrende, og sonja er desværre ikke udelukkende begejstret for bæreselen. Man kan ikke kigge ud når man er vågnede, for eksempel. Moderen har også lidt problemer med spænderne på ryggen, men forventer at der vil være større brugsværdi, når barnet er større og kan kigge over kanten, og fylder selen bedre ud så hele arrangementet sidder lidt bedre. De sidste to uger har viklen reddet alle muligheder for at smøre madder, lave en anelse husarbejde, købe manglende bleer og deslige. Og barnet kan lide den.

P.S. Kira, hvis ikke andre mangler, vil jeg egentlig stadig gerne låne din - så den her kan blive vasket...

Politisk ukorrekt

Den genfundne nattesøvn gav så meget overskud at vi tog på smart ølbar og talte om andet end blot barn. Barnet havde vi med - hun sov. Og min øl var let.

lørdag den 17. januar 2015

Små revolutioner

Det yndige barn er blevet stort og bestemte sig for at det var irriterende at sove på mor. Hun lå fire nætter i træk og ormede rundt i ægtesengen, som var blevet fællessengen, hvilket medførte middelsvær grad af søvnløshed hos alle parter.
Torsdag aften pakkede jeg Sonja ind i hendes egen dyne, ammede hende og lagde hende ned i liften. Så sov hun der resten af natten, med to spisepauser, indtil faderen stod op og hun helst ville ligge ved siden af mig. Fredag aften gentog vi putningsritualet efter at hun endelig var færdig med at være aftensur og hun sov i liften fra 22.30 til klokken 8 om morgenen - med tre madpauser.

Jeg er et meget bedre menneske når jeg sover om natten.

Om dagen vil hun stadigvæk helst sove på mor

tirsdag den 13. januar 2015

Orangutangupdate

Sonja har været til fem-ugers undersøgelse. Status er 56 cm og 4,8 kg. Hvis hun fortsætter i den fart kommer hun til at være 110 cm og veje omkring 17 kg som etårig. Vi satser på at vækstspurten aftager noget før da. Men ellers er det jo glimrende at hun vokser og trives.

Vi har ellers fundet ud af at hun nok ikke er så begejstret for at jeg spiser for meget chili - i hvert fald har hun nu været særdeles ulykkelig efter vores glade indtagelse af en hed chili con carne, efterfulgt af nogle voldsomme babyprutter og derefter stille lyksalighed.
I sammenhæng med aftengråd har vi også fundet ud af at det er allerbedst at gå ud på badeværelset med den rare brummelyd fra ventilatoren og dæmpet lys. Hjælper det ikke, så får hun alt tøjet (minus ble) af og ligger på mors nøgne mave. Hvis det heller ikke hjælper er et varmt bad næste udvej. Jeg ved ikke hvad der kommer efter badetricket.

De bedste lege er at kigge på vinduer, lys, malerier med store kontraster og forældre der laver fjollede ansigter. Nummer to er omvendt-baby og hoppe-baby. Den allermest trælse leg er at ligge på maven.

Favoritejendelen er mors bryster.

fredag den 9. januar 2015

Babybio - Exodus

Ja, det hele handler om barnet lige nu. Hun ligger på mig 23 timer ud af 24, så jeg er anelse hæmmet i udfoldelser. Det regnede jeg også med, og det er helt fint, men det er begrænset hvor spændende blogindlæg jeg kan få ud af babybøvse og gåture. Sådan er det bare lige nu. Dog har vi været i babybio og set Exodus. Der var kun et andet par med barn i salen - om det var fordi filmen er 2 1/2 time lang, eller fordi alle de andre barslende hellere vil ind og se Dum og dummere 2 ved jeg ikke, men der var i hvert fald fred og ro under filmen. Sonja sov, ammede og kiggede på lysene i loftet og den enormt spændende døråbning. Hun valgte også at lave karrysovs i bleen under traileren til En chance til, og det var egentlig meget rart at slippe for at reklame for film om mishandlede babyer på kæmpelærred - selvom filmen sikkert er udmærket. Jeg tror bare jeg springer over lige nu.

Nå, Exodus - meget hollywoodsk, meget episk, meget imponerende i effekter, storladenhed osv. Moses er velspillet af Christian Bale, Ramses noget mere endimensionelt af den for mig noget mere ukendte Joel Edgerton. Jeg ved ikke nok om oldtidens Ægypten til at vurdere hvor historisk korrekt en er, men jeg følte mig hverken hensat til historietime eller pinlig uvidenhed.  Bibelhistorien er dramatisk, og det er udnyttet til fulde i filmen. Alligevel synes jeg at der kommer et fint, menneskeligt udtryk over filmen, hvor tvivl følger troen og kampen ikke så meget drejer sig om gud, men lige så meget om kampen for et bedre liv. Forsøgene på forklaring af de syv plager som naturlige fænomener fungerer godt til at gøre filmen troværdig - hvordan ville mennesker egentlig agere vis sådan noget skete ? Gudsskikkelsen, der ikke skal afsløres her, er et meget elegant greb, der gør at man slipper for fjollede gestalter i gevandter og langt hvidt skæg. Jeg kedede mig ikke, selvom man dog bemærker at det er en temmelig langvarig film.



torsdag den 8. januar 2015

Håndfutter

Det lille barn har spidse negle. Arme og ben går som møllehjul. Hun griber fat i alt der kommer i nærheden af de små, stærke knytnæver: voksenfingre, stofstykker, pludderhud under hagen og i armhulen, brystvorter og brysthår (sidstnævnte dog på to forskellige personer). I nat fik hun et par hjemmestrikkede futter bundet godt fast om håndleddet. Ikke mere kradseri, og barnet ved ikke hvor tosset hun ser ud.