lørdag den 22. november 2014

Lørdag

Jeg har ikke født endnu. Til gengæld har jeg været i svømmehallen. I nat sov jeg temmelig dårligt, så verden er lidt dum. Top tre kandidaterne over det dummeste er:

  • Damer i svømmehallen, der svømmer laaaaangsomt ved siden af hinanden mens de snakker og fylder to hele baner så man skal svømme i en kæmpestor c-kurve for at komme udenom. 
  • Postbude, der propper reklamer i postkassen selvom man har et nej-tak til reklamer-skilt, der godt nok er fra sidste år fordi Post Danmark ikke har sendt et nyt, selvom de skal gøre det når man er tilmeldt
  • Post Danmarks hjemmeside, der ikke fungerer, så man kan gentilmelde sig Nej-tak til reklamer og få et nyt skilt (og tilmelde sig igen efter nytår, når de garanteret heller ikke sender et der gælder for 2015) og slippe for at få et halvt ton reklamer hver dag.
Nu vil jeg spise chokolade og strikke trøje og se dramatiske kostumeserier.

torsdag den 20. november 2014

Evig optimist

For en lille måneds tid siden købte jeg biografklubbens grundpakke og pluspakke. Det er jo et fantastisk smart koncept at man kan få ti film til halv pris for 90 kroner. Jeg har allerede set tre: My Old LadyKapgang og favoritten Jersey Boys:


De går nok ikke så mange steder længere, men kan man nå at se Jersey Boys anbefaler jeg den stærkt. 

Det eneste der bekymrer mig lidt er at alle advarer mig om at huske at nyyyyde de her allersidste uger (dage? Timer?) hvor jeg stadig har barnet indeni og ikke udenpå. Jeg vil jo også se resten af min filmtilbudspakke! Som den muligvis naive optimist jeg er, satser jeg dog på at man godt kan overlade barnet til faderen og smutte over i biffen i halvanden times tid en gang i mellem. Den ligger immervæk så tæt på at det går hurtigere at gå hjem og tisse end at vente i kø i biografen. Lidt fornøjelse og frihed må det da være mulig. Jeg håber bare at den kommende far er enig.

tirsdag den 18. november 2014

Orangutangupdate

I morgen begynder uge 39 i mit private svangerskabsregnskab, og jeg har været til jordemoder for måske sidste gang. Hvis jeg skal derhen igen, er der for at lægge en slagplan for hvordan man får barnet ud - og det iværksættes senest den 8. december.
Orangutangen har det fint og vejer cirka 2800 gram og vender helt rigtigt til at komme ud. Jes mener vi skal lokke den ud med brunkager; i hvert fald er der ingen tegn på at den vil nogen steder endnu. Jeg har det også udmærket, dog med en anelse karpaltunnelsyndrom. Det troede jeg egentlig var noget med et forsnævret synsfelt, men det er altså sovende hænder og/eller arme. Det er nu ikke slemt i mit tilfælde, bare irriterende med slatne hænder.
Det skulle hjælpe at tage i svømmehallen og der har jeg med slet skjult triumf konstateret at der findes granvoksne mænd, der svømmer langsommere end mig. Nogle af dem har nu også større maver end jeg har, og jeg vil ikke afvise en vis korrelation mellem mavestørrelse og fart, omend man skulle mene at de i hvert fald må flyde bedre.

Resten af dagen har jeg brugt på en runde i Aalborgs genbrugsbikse, hvor jeg fandt en tonstung æbleskivepande af støbejern, som jeg dog ikke købte fordi Jes måske havde ønsket sig en af sin mor. Det havde han nu glemt at gøre alligevel, så i morgen går jeg tilbage og ser om den stadig er der. Og så har jeg været til pilates og åndet med bækkenbunden. Simpelthen ulideligt spændende dag.

mandag den 17. november 2014

Jul på forhånd - testbagning


Fra venstre mod højre: bedstemors hollandske gaffelkager i ny version, farmors noccioli i falsk version, brunkager og ingefærkager.  

Jeg regner ikke med at have tid til at julehygge særlig meget med en orangutangankomst i slutningen af november. Hyggeligt skal det nok blive, men alt det der med at bage småkager og klippe julepynt og gøre ved er der næppe overskud til. Listigt nok har jeg snydt i stedet for og lavet utroligt mange dejpølser, der ligger klar i fryseren, lige til at skære i skiver og komme i ovnen, medmindre jeg forhåndshygger så meget at jeg når at spise det hele inden jul. Småkagerne på billedet er fortæret.
Men det tager kun et kvarter at have hjemmebagte småkager og jeg kan lade som om jeg er totalt overskudsagtig i december, og ikke som om jeg bare har kedet mig utrolig meget den sidste måned.

Jeg kommer næppe nogensinde til at lave mad uden at freestyle lidt, men til småkager bruger jeg faktisk ofte en opskrift. Jeg følger den bare ikke helt.
Brunkager og ingefærkager er opskrifter fra Fru Plums julebog - jeg brugte brun farin og almindelig muskatnød i stedet for muskatblomme og udelod sukaten i brunkagerne, for jeg bor i Nordjylland og ikke Nordsjælland, og heroppe har man ikke så fancy ting i brugsen, Selvom jeg godt gider laver brunkagedej på forhånd, gider jeg ikke rende Aalborg tynd for at opstøve muskatblomme og sukat, der er værd at købe og komme i kager. Ingefærkagerne er også med brun farin. Der går min smertegrænse for hvad jeg vil lægge for sukker.

Gaffelkager og noccioli er familieopskrifter, så dem deler jeg gerne:

Bedstemors hollandske gaffelkager i ny version:

300 g mel
100 g flormelis
200 g smør
1 tsk vanilje  (eller en vaniljestang)
100 g smuttede og hakkede mandler (det nye)

Bland det hele, og tril til stænger når dejen hænger sammen. Hvis det overhovedet ikke vil hænge sammen, kommer man mere smør i. Stængerne skæres i skiver, der trilles til små kugler, som derefter udflades med en gaffel, så der kommer riller i. Det er en fordel at dyppe gaflen i vand ind i mellem, så småkagerne ikke klistrer fast. Stilles helst koldt i 30 min, og bages derefter ved 140-150 grader i ca. 7 min - de skal være svagt lysebrune.I frossen version bliver de meget hårde (fordi det hang jo overhovedet ikke sammen og så kom jeg mere smør i og frossent smør er ret hårdt), og har nok bedst af at blive tøet lidt op før man skærer rullerne ud, i hvert fald hvis man vil have dem gaffelmønstrede. De minder ret meget om vaniljekranse, men er bare meget nemmere end alt det der kødhakkerstjerneformspjat.

Farmors noccioli i falsk version:

Det er faktisk bare hasselnøddesmåkager, men det lyder jo finere hvis man kalder det noget på italiensk, og det kan da godt ske at Fru farmor har fået noget lignende serveret i Italien en gang. Eller også fandt hun opskriften i et dameblad i halvtredserne og gav kagerne et navn, der passer bedre til Klampenborg. 

Den oprindelige version er noget med mindst muligt smør og enormt smuldrende og virkelig besværlig og skal formes til små pyramider, der altid blev brændt på toppen og ubagt i midten eller stenhårde. Jeg er som bekendt en klamphugger af guds nåde og har nok lavet opskriften helt om så Fru farmor ville rotere i graven, men de smager meget godt alligevel.

200 g hakkede hasselnødder (hvis man keder sig virkelig meget, kan man riste hasselnødderne og gnubbe skallerne af. Så meget keder jeg mig alligevel ikke)
200 g smør
200 g sukker (eller i mit tilfælde en blanding af brun farin og mørk sirup, der nok gav sådan cirka 200 gram. Det bliver lidt mere karamellet, men det gør næppe noget til jul)
200 g mel

Bland hele halløjet og tril i stænger. Skær i skiver og bag ved 150 grader. Tåler ophold i fryser udmærket, og er relativt nemme at skære i frossen tilstand.



torsdag den 13. november 2014

Min nye ven Isidor

Der er rødternede duge på bordet. Grønne bodegalamper. Fru Winther forhører sig om snapsens ønskede temperatur, og hvert bord har ikke et nummer, men et navn, opkaldt efter en af snapsene fra spritfabrikkerne. Smørrebrødslisten er absolut ikke en halv meter lang, men de rigtige er på, og to madder koster 139. Så er man også mæt resten af dagen. Man kan tilmed få kiksekage og gammeldags æblekage til kaffen. Det ligger ti minutter fra os, der er udeservering om sommeren, og man kan bede om at få en vinduesplads så man kan holde øje med barnevognen.
Vi er blevet enige om hvor orangutangen skal introduceres til det danske køkken og restaurantlivets glæder. Hos Henius, på slotspladsen.

fredag den 7. november 2014

Hyggefredag

Jes er taget til øl og rockmusik fra firserne med nogle andre halvgamle mænd. Jeg har forberedt en perfekt fredag aften i sofaen med te, strikketøj, dårlig fjernsyn, mindst dobbelt så meget slik som jeg kan spise og nye lune hjemmelumrebukser.

onsdag den 5. november 2014

Klamphuggere af guds nåde

Det er nok temmelig langt fra Bo Bedres hvide idealhjem, men nu er vi stort set færdige med hjemmerenoveringen. Næsten alt har en plads, og ifølge Jes er der næsten uhyggeligt pænt og ryddeligt - hvilket er lidt sjovt, for det plejer at være ham, der brokker sig over at jeg roder. Tilmed kælderen er ryddet nu, bortset fra møbler, der skal sælges eller gives væk. Det er alt sammen hjemmelavet, og intet er særlig gennemført, og vi har boret utroligt mange huller i væggene. Alle hylder er også sat op på øjemål. Indtil videre er intet trillet ned.

Underholdningshjørnet med musik, fjernsyn, dvd, plader, cd'er og damebladene (hvilket i dette tilfælde inkluderer Jæger, Kvinde & Samfund og en hel del frilufts- og rejsemagasiner).

 Køkkenet har fået rigtige hylder istedet for vakkelvorne ølkasser. Mere praktisk, og mere plads.

Og de andre køkkenhylder - der mangler lige en detalje med at få sat stikdåsen fast til væggen, så små nysgerrige mennesker ikke kan nå den. Men det er der jo tid til. 

Det kommende lille nysgerrige mennesker har fået redt sig en seng i den lift jeg har fået at en barstamkunde, eleveret på nogle af de omtalte ølkasser, med et snookerbabytæppe til at varme sig. Det er da gennemført!

På badeværelset har vi moslet en pusleplads ind, og var til gengæld nødt til at fjerne reolen med skønhedsdimser. De ligger nu i perfekt pilfingerhøjde i det nyanskaffede underskab.