tirsdag den 21. oktober 2014

Fjeldet

 

Vi var på bygdemuseum i Nesbyen og kiggede på gamle stabbur
 
Der var også vandfald
 Fjeldet var gråt og vådt og øde på denne tid af året. Vi gik tur alligevel.
 De her to har kun to modes; fuld fart frem eller på stedet sov
 Ekspedition til den hemmelige gamme (altså hytten, det hedder den slags)
 Og da jeg skulle hjem blev det selvfølgelig solskin
 
 
Oslo lignede sig selv. Fjorden er altid det flotteste.

mandag den 13. oktober 2014

Barndomslandet

 Vi går langsommelige ture langsmed blanke søer.
 Spejlede træer overalt.
 Ikke en vind rører sig, og det er så lunt at man må tage jakken af i solen.
Min far holder hundene. De er aldrig i ro.

torsdag den 9. oktober 2014

Hjem til farmand

I morgen tager jeg Norge og besøger min far og alle hans hunde. Det er godt nok noget besværligt, når man skal planlægge offentlig transport hele vejen, fordi man er så gravid at det forekommer noget uoverskueligt selv at bære rygsækken. Jeg bliver nu hentet ved færgeterminalen i Oslo, og ellers har jeg ikke tænkt mig at foretage mig mere end at kigge på udsigt og ae vovser.
Det bliver nok fint, når først jeg er deroppe. Og denne gang skal jeg nok tage nogle billeder. Om ikke andet, så af hundene.

Den knap så cool mor

Nu er der for alvor ved at være gang i aktiviteterne for kommende forældre. Ikke bare skal jeg rende til scanninger og kontroller i tide og utide, nu er der også diverse foredrag vi skal til. Forleden var vi til fødselsforedrag, hvor de ikke sagde noget særligt nyt - enhver der har haft biologi i gymnasiet burde kunne følge med, selv de sproglige. Til gengæld viste de billeder, og det ligner ikeke noget jeg har særlig meget lyst til. Vi var dog enige om at Jes gerne må blive oppe i hovedenden af sengen og jeg gerne må få epiduralblokade og tænkte at så går det nok.
 
I går var jeg dog til rundvisning på fødselsgangen, uden Jes, for rundvisningen var lagt klokken otte om morgenen hvor de fleste almindelige mennesker jo går på arbejde. Vi nåede lige akkurat op i fødestuen og fem minutter ind i forklaringen om hvordan man hiver i den røde snor for at få hjælp, før jeg var nødt til at hive i en mental rød snor og komme ned at sidde fordi jeg var lidt sølle. Jeg gik dog selv nedenunder igen, da foredraget  var forbi, men måtte lige låne en seng i en lille times tid og ligge lidt, før jeg var helt klar til at cykle hjem igen, efter at flere sygeplejersker havde spurgt grundigt til min morgenmad. De kom frem til at havregrød og banan er fuldgyldig kost, og det nok var fordi jeg havde stået op for længe eller sådan noget. Jeg mente i hvert fald ikke at det var fordi jeg led af sygehusangst, for jeg har da været på sygehus og skadestuer mange gange uden at svimle om. Det har bare heller aldrig før været mig, der skulle gøres noget ved før.
 
Vi kan blive et kønt par på fødselsgangen, hvis vi begge to skal besvime fordi det er så synd for mig.  

Svensk weekend

Jeg forsøger at få flest mulig verdensimpulser ind før det hele går op i hat og briller og barn - med det resultat at når jeg kommer hjem vil jeg helst bare sidde lidt i sofaen, eventuelt ligge i sengen og lure.
Her i weekenden var jeg i Sverige og besøgte Madeleine, som jeg tilbragte en sensommermåned med i en af New Zealands mindste byer (Havelock, 661 indbyggere), hvir vi brugte tiden på at gøre rent, plukke æbler fra vilde æbletræer, ro kano, kigge på glow worms og underholde hostelgæster.
Denne weekend brute vi tiden på at snakke utrolig meget, tog på sightseeing i Borås, i teateret og så et stykke om Ingvar Kamprad (I ved, grundlæggeren af Ikea) og spiste brunch. Og så var det allerede tid til at tage hjem igen.
 
 
Jeg tog kameraet med, men Borås ligner altså ret meget prototypen på en skandinavisk mellemstor by, så det blev ikke rigtigt til nogle billder. Bevares, der er da meget hyggeligt og de har nogle skulpturer af pinocchio og en metalmand og vægmalerier og aldeles udmærkede cafeer og butikker. Samt sydamerikanske missionærer, der talte intenst med Jesus på torvet. 


onsdag den 1. oktober 2014

Orangutangupdate

Barnet vejer nu 1525 gram og ender med cirka 3 kilo når den er færdigbagt om to måneder. Med tanke på hvor den skal ud, synes jeg det lyder som en rimelig størrelse. Den suttede på sin tommeltot og man kan se ansigtet ret tydeligt nu. Den så lidt vred ud. Hvad ligner det også at blive forstyrret i sin middagslur af scanninger og sygeplejesker, der skubber til én for at måle hvor lange ben man har.
Den skal scannes igen om godt to uger. Indtil da har den pæne unge læge ordineret næringsrig kost og rigelig hvile til den kommende moder.

tirsdag den 30. september 2014

På landet

Vi tog i haven og klippede græs, satte tulipanløg og høstede æbler og pærer og de allersidste brombær. Efteråret har været så mildt at hindbærbuskene er gået i gang med anden portion hindbær, men jeg tvivler på de når at blive til noget. Hjemme igen bagte jeg tærte af de mærkeligste frugter.